Silovej 8 - 9900 Frederkshavn

Tre gode grunde til at anskaffe en varmepumpe

Tre gode grunde til at anskaffe en varmepumpe

Det danske vejr er ofte utilregneligt, hvilket gør at opvarmningen af din bolig kan være en svær opgave, da det den ene dag kan føles som en sauna indenfor og den anden som en iglo. Leder du efter en effektiv og billigere måde at varme dit hus op, så kan det være at en varmepumpe er noget for dig. Nedenfor kan du læse om tre gode grunde til at en varmepumpe er dit næste køb, når det kommer til opvarmning af dit hjem.

Billigere opvarmning til varme i huset

Alting handler om økonomi, og det endelige spørgsmål bliver altid – hvad kommer det til at koste? Der er et førstegangs beløb ved køb af en varmepumpe, som kan variere alt efter hvilket behov, du har og hvilken slags bolig, du ejer. Det er nemlig vigtigt at din varmepumpe bliver speciallavet til dine mål og behov, præcis som et godt jakkesæt, så du kan få mest ud af din varmepumpe og få den bedste opvarmning af hjemmet.

Der hvor en varmepumpe er interessant økonomisk er ved dens billige driftsomkostninger og besparelse på varmeregningen. En varmepumpe er en del mere effektiv end olie-, gas- og træpillefyr, hvilket vil komme til udtryk på dine varmeomkostninger i løbet af et år. En varmepumpes effektivitet måles via SCOP, og hvis for eksempel din varmepumpe har en SCOP effektivitet på 4, så vil det betyde at din varmepumpe producerer 4 kWh varme for 1 kWh el. Det kan være muligt at spare op til 60% af din nuværende el-regning ved anskaffelsen af en varmepumpe.

Derudover kan du søge tilskud hos energiselskaberne til en varmepumpe. Dette skyldes at energiselskaberne er forpligtet til at reducere danskernes energiforbrug over tid.

Et miljøvenligt alternativ

Vi lever i en tid hvor miljøvenlighed står øverst på manges agenda, og derfor er varmepumpen endnu et godt valg. Alt efter typen af varmepumpe, du anskaffer dig, så udnytter en varmepumpe forskellige dele af naturens elementer for at opvarme dit hjem. Der er derfor intet kul, gas eller olie involveret i at holde dit hjem varmt og sundt. Varmepumpen udnytter solen, luften og jordens energi til at producere varme-energi.

Derudover så kan en varmepumpe fungerer som en aircondition i de varme sommermåneder, og på den måde både opvarme og nedkøle dit hjem – nemlig fordi den udnytter luften, jorden eller vandets energi.

Der er en varmepumpe til ethvert hjem  

Uanset om du er sommerhusejer, parcelhusejer eller strandvillaejer, så er der en varmepumpe til dig. De tre mest almindelige varmepumper er jordvarmepumper, luft til vand varmepumper og luft til luft varmepumper. Både jordvarmepumpen og luft til vand varmepumpen egner sig til helårshuse, men de har forskellige specifikationer som gør at det ikke helt er ligegyldigt hvilken en du anskaffer dig. Luft til luft varmepumpen er oplagt til supplement til el, gas eller olie i et helårshus, og den er billig i anskaffelse, men vær opmærksom på at når det kun er til supplement, så er energibesparelsen ikke nær så stor som ved de to andre varmepumper.

1 kommentar

  1. Hej,

    Rigtig gode pointer.
    Vi arbejder med mange forskellige typer af varmepumper, og nogle af de ting vi hører kunder sætter stor pris på til dagligt er:
    – Nogle nyere varmepumper kan tændes via en app. Det betyder at sommerhuset kan varmes op inden du kommer. Og du kan slukke den uden at skulle tilbage til sommerhuset, hvis du har glemt det på vej ud af døren.
    – Når de er installeret og placeret rigtigt, så giver de en rigtig behagelig og jævn varme i rummet.
    – Som nævnt i artiklen så kan de se ret store besparelser på elregningen. Specielt hvis det er som alternativ for el-radiatorer.

    Go’ dag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top