Priser på ens regninger stiger helt vildt lige i tiden. Derfor kan det være rart at spare lidt penge på de forskellige regninger, så de tilsammen giver en lille besparelse i løbet af året.
Sommerluk for varmen i dit hjem. Når temperaturene stiger, siger det sig selv, at man ikke har brug for at have varmen tændt i huset. Vidste du godt, at du stadig bruger penge på varmeregningen, hvis du bare lukker for termostaten på radiatoren? Det er derfor en god ide at sommerlukke dit varmeanlæg. På denne måde sparer du en del penge om året.
Sørg for at lukke døre og vinduer ordentligt. For at holde på varmen er det en rigtig god ide at tjekke, at dine vinduer og døre er ordentlig tætte, og at du lukker dem ordentligt. Derudover er det faktisk en rigtig god ide at lufte ud ofte, i stedet for at gøre det i lang tid ad gangen. Lufter du ud i lang tid, så bliver dine møbler og vægge kolde, hvilket tager meget varme at varme op igen. Det er derfor bedre at lufte ud ofte i kortere perioder.
Træk gardiner for om aftenen og fra om morgenen. Dette giver måske meget god mening, og du gør det måske allerede, men der er faktisk en rigtig god grund til at gøre dette. I løbet af dagen varmer solens stråler din bolig op, så du skal ikke lukke for strålingsvarmen. Om aftenen skal du holde på den varme, der er kommet i løbet af dagen. Derfor skal du trække dine gardiner for igen, så strålingsvarmen ikke forsvinder ud igen. På denne måde holder dagens solskin også din bolig varm eller mindre kølig om aftenen, når det bliver mørkt.
Tæpper på sofaen. Synes du stadig, det bliver lidt småkoldt i dit hjem om aftenen, kan du med fordel lægge nogle lækre, varme tæpper på sofaen, som du kan putte dig under. Dette giver dig for det første varmen om aftenen, når det bliver lidt koldere i dit hjem. Derudover er det altså bare hyggeligt at ligge på sofaen med et lækkert, blødt tæppe.