Ved mange erhverv er sikkerhed vigtigt. Især ved håndværkererhverv er sikkerheden, fordi disse tit bruger værktøjer eller materialer, som man nemt kommer til skade ved, hvis man ikke ved, hvad man laver.
Svejsning er et godt eksempel, hvor man helst skal have sikkerheden i orden, inden man giver det et forsøg. Svejsning kan ske ved flere forskellige metoder. Den ældste og stadig mest almindelige svejsemetode er manuel elektrodesvejsning – denne er for eksempel god på udendørssteder hvor der skal være god tilgængelighed. Hvis man skal have et finere svejsningsresultat, er TIG svejsning en god metode – denne er derfor god til synlige svejsninger. Ens for alle svejsemetoder er, at der er en del risikofaktorer forbundet med arbejdet, derfor er det vigtigt at have styr på sikkerheden, inden man starter.
For det første skal en svejsehjem altid benyttes, så man undgår at beskadige øjnene på grund af det kraftige lys og ultraviolette stråler, som lysbuen udsender. Svejsehjelmen beskytter også resten af ansigtet, ørene og håret, så man undgår brandskader fra gnister og smeltede metalstænk, som gerne flyver omkring under svejsearbejdet. Derudover er svejsehandsker og en ikke-brandbar dragt nødvendigt for at beskytte resten af kroppen imod brandskader.
Det er ikke kun smeden, der er i brandfare ved svejsning – også hans omgivelser. Derfor er det vigtigt, at alt brandfarligt materiale fjernes inden svejsningen påbegyndes, så man sikrer sig, at en gnist ikke sætter gang i en brand. Selvom al brandfarligt materiale er fjernet, er det stadig en god ide at have brandslukkere eller andre brandbekæmpelsesmidler i nærheden i tilfælde af, at der går ild i et eller andet alligevel. Svejsning kan også producere en del røg, så derfor er det også vigtigt, at der er god ventilation, når der svejses. ´
For at opnå det optimale resultat i svejsning – og den optimale sikkerhed for den sags skyld – er det nogle gange den bedste ide at overlade svejsearbejdet til de professionelle, i stedet for at give det et skud selv. Som smed er man for det første lært op i, hvordan man laver sit arbejde ordentligt, så de får generelt altid et bedre resultat ud af arbejdet, end hvis man selv gør det. Derudover har de hundrede procent styr på, hvad der skal gøres for, at inden kommer til skade og i tilfælde af brand, er de også klar over, hvad der skal gøres. Selvom man er den bedste gør-det-selv mand, kan det derfor stadig være en god ide at lade den del af arbejdet blive gjort af en uddannet smed, som ved, hvad han laver.