Vil du spare penge på energiforbruget, er husets klimaskærm et af de steder, som du med fordel kan sætte ind. Alt efter dit hus alder og isoleringsstandard, kan der nemlig være mange penge at spare ved at efterisolere boligen. Det kan du gøre ved at skifte døre og vinduer, isolere hulmure, og efterisolere loftet. I denne guide giver vi dig overblikket over, hvor du kan sætte ind med efterisolering, og hvor meget der er at spare.

Hvor kan man efterisolere boligen?

Hvis du gerne vil nedbringe dit varmeforbrug, kan du kikke på hele husets klimaskærm. Det er det faglige udtryk for vægge, tag, gulve, vinduer og døre. Hvis der er et eller flere steder, som ikke er tilstrækkeligt isoleret, kan du være sikker på, at en del af dit varmeforbrug går direkte ud til gråspurvene.

De vigtigste steder at sikre tilstrækkelig isolering af huset er: Lofter og ydermure. Men der kan også være god økonomi i at sikre at gulve, etageadskillelser og krybekældre er godt nok isoleret.

Efterisoler ydermure

Bor du i et ældre hus, bygget før 1980, kan du risikere at dine ydermure ikke er isoleret, men at der blot er et luftfyldt hulrum. Ved at indblæse isoleringsmateriale i form af papiruld eller stenuldsgranulat, kan du spare en del penge. Hvor mange kan du beregne lidt længere nede. Er der ikke en hulmur, kan man i stedet isolere ydermure ved at beklæde med isoleringsmateriale, enten indvendigt eller udvendigt.

Hulmursisolering

De fleste huse i Danmark er opført med en hulmur opført i mursten. I ældre huse er hulrummet mellem inder- og ydermur blot et luftfyldt hulrum, som isolerer dårligt. Ved at indblæse isoleringsmateriale i dette hulrum kan du opleve en væsentlig forbedring af din varmeøkonomi. Er ydermurene ikke isoleret, vil du også få et bedre indeklima ved at efterisolere.

Hulmursisolering sker ved, at man udtager mursten i ydermuren, og derefter indblæser isolering i form af granulat. Typisk er det stenuldsgranulat eller papiruld.

udvendig efterisolering

Er det ikke muligt at isolere hulmuren, kan man i stedet isolere væggen, enten udvendigt eller indvendigt. Det gøres ved at opsætte isoleringsplader, som efterfølgende beklædes – enten ved at pudse eller ved at beklæde med eksempelvis træ.

Udvendig efterisolering kan være en noget dyrere løsning. Dels skal man etablere en beklædning uden på isoleringen, og dels er det oftest nødvendigt at flytte døre og vinduer, så de kommer til at passe med den nye tykkere murkonstruktion.

Indvendig efterisolering

Det er også muligt at isolere ydermure indefra. Så opsætter man typisk et træskelet, og udfylder det med isoleringsmateriale. Derefter etableres nye indervægge. Ulempen ved at efterisolere indvendigt er, at man får et mindre gulvareal efter isoleringsarbejdet.

Der har også gennem tiden vist sig meget store problemer med blandt andet skimmelsvamp, når man har efterisoleret indvendigt. Det skyldes at den oprindelige konstruktion pludselig bliver koldere pga. isoleringen – og derved opstår der en større risiko for at skimmelsvamp kan opstå.

Efterisolering af loftet

Loftet er nok et af de steder, hvor der er flest penge at hente på at efterisolere. Da varmen stiger op, er det her, det bedst kan betale sig at sørge for tilstrækkelig isolering. Samtidig er det meget let at kontrollere, om der er tilstrækkelig isolering. Det kræver blot en tur op på loftet.

Hvis der er under 200mm isolering, vil det kunne betale sig at efterisolere. Mange huse er kun isoleret med 100mm, og her kan der være en hel del penge at hente. Herunder kan du beregne din besparelse ved forskellige isoleringstykkelser.

Efterisolering foregår typisk med enten isoleringsbatts eller måtter, eller ved at man indblæser eksempelvis papiruld i løs form på loftet. Man kan sagtens selv isolere sit loft, blot man sikrer at der fortsat er tilstrækkelig ventilation over isoleringen – ellers kan man risikere fugt, og dermed skimmel og råd i loftskonstruktionen.

Så meget isolering skal der på loftet

Vil du opnå optimal isolering på loftet, skal du tilstræbe at opnå en isoleringstykkelse på 360mm. Ligger der allerede 100mm, vil du altså skulle lægge yderligere 260mm isolering på. Udbyttet ved at isolere mere end 400mm er meget begrænset. Merudgiften ved øget isolering udover de 360mm vil ofte ikke kunne tilbagebetale sig selv, så du kan nøjes med 360mm.

Kan man selv isolere sit loft?

Loftet er nok det nemmeste sted at efterisolere sin bolig. Er du lidt fingerfærdig, og har lyst til arbejdet, er der ikke noget i vejen for, at du selv klarer arbejdet med at lægger mere isolering på loftet. Inden du går i gang, er det dog en god ide at kontakte din forsikring. Der er nemlig øget risiko for råd og svamp, hvis arbejdet ikke gøres ordentligt. Derfor er det en god ide, at få forsikringen til at sige god for at du selv efterisolerer.

Vær opmærksom på følgende, når du lægger mere isolering på loftet:

• Sørg for at loftsrummet er godt ventileret, og undgå at spærre for luftventiler og vindbrædder med isoleringen. Der skal være fri passage for luft, så loftrummet bliver holdt fugtfrit.
• Løft den oprindelige isolering til side, og kontroller dampspærren. Det er en plastikfilm, der er lagt ud under isoleringen. Den skal være tapet og tæt, så der ikke kan stige fugtig luft op fra boligen. Det bliver til vand når det kommer op i det kolde loftsrum.
• Er der ikke dampspærre, eller er den ikke tæt, skal det først udbedres inden du lægger den nye isolering.
• Er den gamle isolering i orden, kan du sagtens lægge den nye isolering oven på den gamle.
• Er der en gangbro, bør den hæves op over den nye isolering. Lad gerne den gamle gangbro ligge – Den er med til at stabilisere konstruktioen. Sørg for at den nye gangbro er hævet 50mm over isoleringen.
• Overvej, om antennekabler og lignende skal forlænges, så de kan komme op oven på den nye isolering.

Efterisolering af fladt tag

Har du et fladt tag, kan det være svært at isolere under tagkonstruktionen – I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt enten at isolere udefra – eller nedefra. Hvad du skal vælge kommer an på pengepung og dit tags tilstand.

Hvis du alligevel står overfor en renovering af taget, giver det bedst mening at tilføre mere isolering oven på taget. Er der tale om et ældre paptag kan man i samme ombæring sikre, at vandet kan løbe af taget. En del huse blev bygget med flade paptage i 1960’erne, og de har ry for at blive utætte, da man lavede dem uden fald. Har du endnu ikke renoveret dit flade tag, bør du overveje det, og så sørge for tilstrækkelig isolering i samme ombæring.

Er dit flade tag sundt, og en renovering ikke i sigte i den nærmeste fremtid? Så kan du i stedet isolere loftet nedefra. Du skal bare være sikker på, at der kan sikres en loftshøjde på min. 230 cm i rummene under loftet. Isolering af flade tage nedefra foregår ved, at man opsætter et træskelet under det eksisterende loft, og så isolerer i mellemrummene. Derefter etableres nye lofter under isoleringen.

Udskiftning af døre og vinduer

Er dine vinduer og døre af ældre dato, kan der også være penge at spare på en udskiftning. Men det er en ret dyr affære, og det er sjældent at en udskiftning af døre og vinduer kan betale sig, set ud fra rent energiøkonomiske betragtninger. Men står du alligevel overfor at renovere døre og vinduer, så er der også en besparelse på energiregningen.

Hvis vinduesrammer ikke fejler noget, men der er ruder med enkeltlags eller tolags glas, kan det lade sig gøre at udskifte ruder til moderne trelags med energiglas. Der kan opnås årlige besparelser på nogle tusinde kroner, alt efter vinduestype og opvarmningsform. Der vil naturligvis være en større besparelse hvis boligen er opvarmet med elvarme eller oliefyr, end hvis den er opvarmet med fjernvarme.

Efterisolering af gulve

Også gulve kan med fordel efterisoleres. Igen afhænger metoder af, hvilken konstruktion gulvene er opført i. Hvis dit hus er ældre end 10 år, vil der formentlig være penge at spare i at efterisolere gulvene. Samtidig opnår du et bedre indeklima, da gulvene ikke føles så kolde.

Hvis der er under 300mm isolering i gulvet, bør du overveje at efterisolere. Det kan du efterprøve, enten ved at kigge på husets tegninger, eller alternativt at tage noget af gulvbelægningen op, hvis det er muligt. Er der betongulve, bør du tale med en fagmand. Han kan ofte vurdere, om der er behov for efterisolering ud fra husets byggealder og konstruktion.

Efterisolering af krybekælder

Er der krybekælder, kan du efterisolere ved at opsætte isolering under gulvet. Det er ofte lettere end at efterisolere faste gulve uden hulrum. Start med at kontrollere den eksisterende isolering under gulvet – er der under 100mm bør du overveje at efterisolere.

Som nævnt kan man efterisolere en krybekælder ved at opsætte isolering under gulvet. Det kan dog også komme på tale at etablere helt nye gulve, og så fylde krybekælderen op, så der ikke længere er hulrum under gulvet. Især hvis der er fugtproblemer, som ikke kan løses ved tilstrækkelig ventilering af krybekælderen kan det være en god ide at fylde den op.

Hvad koster efterisolering

Prisen på efterisolering afhænger selvfølgelig helt af, hvad der skal isoleres, og hvilken konstruktion der er tale om. Er det loftet der skal isoleres, kan det måske klares blot med indkøb af isoleringsmateriale – hvorimod en isolering af gulvene måske kræver at gulve brækkes op, og helt nye gulve etableres. Herunder kan du se nogle udvalgte priseksempler. Vil du have en eksakt pris på efterisolering af din bolig kan du benytte 3byggetilbud.dk – Så kan du få tre tilbud fra håndværkere på netop din opgave.

Husk, at du kan få energitilskud, når du efterisolerer din bolig.

[beregn pris på efterisolering af loft]