Silovej 8 - 9900 Frederkshavn

Sådan sparer du penge på ladeløsning til din plugin-hybrid

Sådan sparer du penge på ladeløsning til din plugin-hybrid

En plugin-hybrid skal oplades hver dag, både for at den kan køre optimalt, og for at gøre den så grøn som muligt, og derfor giver det rigtig god mening at undersøge hvilken ladeløsning, der passer bedst til ens kørselsmønster, og hvis man vælger den helt rigtige, kan det medføre store besparelser. Der findes tre typiske ladeløsninger: du investerer i din egen ladeboks, du leaser en ladeboks, eller du abonnerer på en ladeboks. Vi tager et kig på hvilken ladeløsning, det bedst kan betale sig for dig at anvende, alt efter hvor langt du kører. 

Inden vi præsenterer de tre ladeløsninger, så er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Når du overvejer at investere i en plugin-hybrid, så er det vigtigt, at du undersøger på forhånd, om din bolig har en elinstallation, som kan klare at oplade bilen. Dette skal du gøre både for at sikre, at sikkerheden er i top, og at din plugin-hybrid hurtigt kan blive opladet. Rent økonomisk bør du også sikre dig, at du betaler for den billigste strøm i dit område for at undgå en alt for heftig elregning. 

Egen ladeboks

Det kan kun betale sig at investere i egen ladeboks, hvis man kører under 2000 km på strøm om året, og det er de færreste, der gør det. Lidt selvmodsigende er det, at det er dyrt at få installeret en ladeboks, hvis man ikke lader så meget. Strømprisen er også høj, da den fulde elafgift på 1,125 kr. pr. kWh skal betales. Derfor er der god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man investerer i egen ladeboks. 

Leaset ladeboks

Leasing af en ladeboks er den billigste ladeløsning op til 10.000 km om året på strøm sammenlignet med en almindelig abonnementsordning. Sammenligner man leasing af en ladeboks med en abonnementsordning ved køb af bil, så er leasing billigst op til 8.500 km om året på strøm. Udover leasing findes der også en række andre serviceaftaler på en privatejet ladeboks, som også gør det muligt for dig at få refunderet strømprisen.

Ladeboks på abonnement

Der findes flere udbydere af strøm, som du kan få et abonnement hos, som eksempelvis E.ON og Clever. Lige nu får du den billigste løsning hos E.ON, da abonnementet på 329 kr. er 90 kr. billigere om måneden, og så får du refunderet 2,30 kr. pr. kWh, som du putter på din plugin-hybrid, mens du kun får refunderet 1,86 kr. pr. kWh hos Clever. Med et abonnement hos E.ON har du den billigste ladeløsning, hvis du kører over 10.000 km årligt på strøm. Der kan dog være nogle særlige vilkår, som alligevel gør det mere fordelagtigt at vælge Clever. Der findes nemlig en række bilmærker, som tilbyder at give et Clever-abonnement med i prisen, når man køber en plugin-hybrid hos dem. Det månedlige abonnement hos Clever vil så kun koste 369 kr., men da Clever kun refunderer 1,86 kr. pr. kWh, er denne løsning kun fordelagtig for dig, hvis du kører mellem 8.500 og 13.000 km om året på strøm. Ellers er leasing eller E.ON-abonnementet bedre løsninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top