Silovej 8 - 9900 Frederkshavn

Sådan sparer du på el i hjemmet

Sådan sparer du på el i hjemmet

Hvad enten du ønsker at sænke dit elforbrug for at skåne miljøet, spare penge på elregningen eller begge dele, så er der mange ting, man kan gøre for at spare på el. I denne artikel kan du læse om nogle af de ting, du kan gøre for at mindske husstandens elforbrug. Der kan selvfølgelig være langt fra tanke til handling, fordi det kan være skræmmende at skulle til at omlægge sine vaner, men da det handler om meget små ændringer i hverdagen, bør de fleste kunne være med.

Sluk helt for de elektroniske apparater

Når du trykker på sluk-knappen på fjernbetjeningen, så slukker dit TV altså ikke. Det står bare på standby, og så længe TV’et gør det, så bruger det strøm. I mange husstande er der mere end ét TV, og hvis alle fjernsyn i huset ikke bliver slukket helt men står på standby, så får man hurtigt et højt elforbrug, og det kan tydeligt ses på elregningen. Husk derfor altid at slukke helt for alle elektroniske apparater i hjemmet, når du ikke bruger dem.

Invester i en el-spareskinne

En el-spareskinne fås i forskellige varianter men fungerer således, at den slukker helt for flere af dine elekroniske apparater på samme tid, så at ingen af dem står tændt eller på standby. På denne måde skal du kun koncentrere dig om at slukke for én kontakt, og dermed kommer du ikke til at glemme at slukke et af dine apparater, som så vil stå og bruge el, selvom det ikke tages i brug.

Hav den rette temperatur i køleskab og fryser

Køleskab og fryser bruger meget el, når de skal holde sig kolde, og bliver temperaturen sat alt for lavt, så ender de med at bruge langt mere el, end hvad der egentlig er nødvendigt. Et køleskab bør som tommelfingerregel stå på 5 grader, mens en fryser bør stå på – 18 grader. Holder du køleskab og fryser på disse temperaturer, kan du nemt spare på strømmen.

Fyld vaskemaskine og opvasker helt op

Ved at sørge for at fylde vaskemaskinen helt op kan du springe en hel del vaske over og dermed spare el. Det samme gælder, når du skal fylde din opvaskemaskine – fyld den så meget du kan, således at du ikke sætter unødigt mange opvaske i gang.

Ud med elsparepærerne – ind med LED-pærerne

Ligesom vi før i tiden skulle skifte vores glødepærer ud med elsparepærer, bør vi nu skifte elsparepærerne ud med LED-pærer. LED-pærerne holder i dobbelt så lang tid som elsparepærerne, og du vil nemt kunne spare en del el og dermed penge ved at installere LED-pærer i hjemmet.
Brug lavt blus under madlavningen

Sæt kogepladens blus så lavt som muligt når du tilberede mad for at spare el. Når du eksempelvis skal koge vand, bør du derfor skure helt op for blusset, indtil vandet koger, og derefter skrue så meget ned for blusset, som du kan, uden at vandet stopper med at koge. Husk at have låg på gryden, mens du koger vand, for at holde på varmen, så at kogepladen ikke bruger unødvendigt meget energi på at opvarme vandet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top