Silovej 8 - 9900 Frederkshavn

Sådan printer du selv dine billeder

Sådan printer du selv dine billeder

Er du vild med de gode og personlige billeder til dit fotoalbum eller rundt omkring i din bolig, så kommer den ultimative guide til dig lige her. I dag har du mulighed for at printe dine billeder hjemme hos dig selv og i en kvalitet, der står knivskarpt. Det vil spare dig for en del penge i det lange løb, og så kan du printe dem, når du vil. Vi kommer med gode tips til, hvordan du kommer i gang med at printe dine billeder derhjemme. 

Få en god printer

Det er altafgørende, at du har en god printer, der er beregnet til at lave fotoprint, hvis du vil have det bedste resultat ved hjemmeprint. I dag egner mange printere sig til dette, og de har denne funktion indbygget. At printe billeder er nemlig helt anderledes end dokumenter, og printeren skal have en række egenskaber, der gør den velegnet til opgaven.

Masser af blæk

En anden ting, du skal have helt styr på, er printerens blækpatroner. Ved fotoprint bliver der selvfølgelig brugt en større mængde af blæk, end hvis du printer tekstsider. Det gælder både de sorte toner og de farvede toner, da de også anvendes ved sort/hvid-fotoprint. 

Hvis du gerne vil have gode og billige blækpatroner, så kan du med fordel kigge efter dem på nettet. I fysiske butikker er priserne ofte en del højere på mange blækpatroner, og her er der kun et udvalg fra nogle få producenter. På nettet har du mulighed for at vælge mellem patroner fra mange forskellige producenter og i mange forskellige prisklasser. Selvom de dyre kan synes bedre, så er det ikke altid prisen, der afgør blækpatronens kvalitet. Derfor kan du sagtens købe nogle af de billigere mærker, der fungerer fint i printeren.

Papir

Når du printer dine billeder derhjemme, så kan det være en god idé at overveje den type af papir, du bruger. Det klassiske stykke papir vil nemlig gøre kvaliteten langt dårligere, og derfor gør det intet godt for dine billeder. Måske du allerede ved, hvilken type papir der er blevet anbefalet til fotoprint på din printer. Ellers kan du med fordel prøve dig frem med glansfuldt og lidt tykkere papir. Kan din printer anvende rigtigt fotopapir, så bør du altid gøre det. På den måde får du det bedste resultat, og det gør dem langt mere anvendelige i f.eks. en billedramme eller i et fotoalbum. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top