Silovej 8 - 9900 Frederkshavn

Råd og vejledning i forbindelse med vandskade

Råd og vejledning i forbindelse med vandskade

JPH Forsikringsskader A/S tilbyder vejledning i forbindelse med vandskader på din ejendom. Der kan være mange årsager til, at der opstår vandskader. Naturfænomener som kraftig regn og øget vandstand kan forårsage oversvømmede kældre og stueetager, og vandskaderne er i disse tilfælde meget nemme at få øje på. Det samme gælder vandskader som følge af brand, hvor slukningsvandet har forårsaget vandskade. Ofte opstår vandskader dog i forbindelse med andre skader, og de kan være mere vanskelige at opdage. Det kan eksempelvis være i forbindelse med brud på en kloak eller rørbrud på vand- eller varmeinstallationer. Ligegyldigt, hvordan vandskaden er opstået, er det vigtigt at finde årsagen og få den stoppet, før der opstår yderligere skade.

Hvad skal du gøre, hvis du har fået en vandskade?

Når du har konstateret, at du har en vandskade, er det vigtigt at søge professionel hjælp, så du kan få hjælp til at udbedre skaden. Tilførslen af vand skal stoppes, og det vand, der allerede er kommet ind i dit hus, skal fjernes. For at udbedre skaden er det nødvendigt at fjerne de beskadigede bygningsdele og efterfølgende sørge for, at de bygningsdele, der skal bevares, bliver tørret. Dette skal gerne ske hurtigt for at undgå, at der udvikles skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan begynde at gro på ganske få dage under de rette forhold, og det kan derfor være nødvendigt med en skimmelafrensning, inden reetableringen af din bolig kan begynde. Når vandskaden er udbedret, kan reetableringen af boligen begynde.  

Lad JPH Forsikringsskader A/S hjælpe dig, hvis du har fået en vandskade

JPH Forsikringsskader A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der har flere års erfaring med håndtering af bygningsskader. Vores personale er specialiseret i at håndtere fugtskader og i samarbejde med de involverede parter – herunder taksator, skadeservice og selvfølgelig dig som den skadelidte – tager vi hånd om processen fra udbedring af vandskaden til reetablering af bygningen. Vi danner os et overblik over skadens omfang og lægger en plan for udbedring og reetablering af din bolig. Og du er hele tiden med i processen, så du kan føle, at der bliver taget hånd om dig i udbedringsarbejdet. Ring til os på telefon 98 84 11 55 eller send en mail til [email protected], og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, hvis du har fået en vandskade.   

1 kommentar

  1. Hej,
    I går den 13.10.19 havde vandet i andellejlighed i Kng. Lyngby der en overbo fik utæt rør.
    jeg kom lige tilfældigt forbi da vi er gang med at renovere lejlighed med gang i badeværelset.
    Der var et par cm vand i gangen, på badeværelset, køkken og delvis i soveværelset samt en smule i dagligstuen. der var tydelig vand løbende på nogen vægge og loftet. Ventilen i bygningen blev lukket og vi fik tørret vand af. Der kom folk fra skadeservice efter et par timer og påsat affugteren.
    Jeg er ikke rigtig flyttet ind og var kun i gang med finde forsikringer.
    Hvad gør jeg nu?

    Vh.
    Drazen Pehar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top