Silovej 8 - 9900 Frederkshavn

Gør energibesparelsen til en daglig konkurrence med dig selv

Gør energibesparelsen til en daglig konkurrence med dig selv

Det er langt fra det mest sexede at tænke på, hvordan man sparer på sin elregning. Når det er sagt, kan det dog være en rigtig god idé at starte med at fokusere lidt på det, for det er måske sådan noget, der gør det muligt at holde lidt ekstra ferie eller spise lidt god mad i hverdagen.

For faktisk kan der hurtigt være mange penge at hente, hvis man bare bruger hovedet et par gange dagligt og fokuserer på det. Sidder du en dag og ser PL bold i stuen, så kan du jo lige så godt slukke for lyset i de andre rum og lukke computeren ned, som alligevel ikke bruges lige nu. Det er sådanne ting, som er nemme at gøre noget ved, og som sagtens kan give lidt gevinst.

Gør det til en hyggelig leg

Hvis du gør det til noget positivt og sjovt at spare energi, så bliver det heller ikke så slemt at gøre det til en naturlig ting. Det er altid bedre, hvis man hygger sig med det, og derfor kan man jo gøre det til et familieforetagende at spare på strømmen, varmen og vandet. Tag også børnene med i legen uden at gøre det fanatisk, og måske det ender med at blive noget, hvor I lige kan drille hinanden lidt, når I glemmer de dumme ting i ny og næ.

På den måde kommer man hurtigt ind i en rytme, hvor det bliver naturligt at slukke for strømmen, når man ikke bruger den, og gå en runde i huset, før man forlader det. Det tager oftest bare fem eller ti minutter at tjekke de overflødige ting, og på et år kan det være ganske mange penge, man ender med at spare.

 

Konkurrer også med dig selv

Selvom det kan være sjovt at konkurrere med familien, så er det også en god ting, hvis man kan gøre det til en konkurrence med sig selv. På den måde får man nemlig gjort det til en daglig ting at huske på, ligesom man gerne vil have trænet eller gøre det godt på arbejdet eller studiet.

Hvis du får det ind i din hverdag, at du skal bruge mindst muligt strøm, så skruer du helt sikkert ned for forbruget til sammenligning med, hvis du slet ikke tænker på det. Derfor er det en oplagt ting nærmest at skrive ind i kalenderen, så du hver dag har en smule fokus på det.

God samvittighed

Skruer du ned for regningen, vil du blive glad for det rent pengemæssigt. Det er dog ikke det eneste sted, du vil få det godt, for også samvittigheden får det nok lidt ekstra godt, når du har brugt mindre strøm, og dermed ved, at du har brugt mindre CO2. Det er et emne, som er på manges læber, men man kan lige så godt forsøge at starte en smule med sig selv. På den måde kan man også nemmere sige, at man har gjort en indsats.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top