Der er mange gode grunde til, at du og din familie bør spare på den energi, I bruger. Det er rigtig godt for miljøet, idet spildte ressourcer kunne have været brugt noget andet, hvorved vi kunne have undgået at forurene. Det er dog ikke kun klimaet, som vil takke dig for at skænke dit energiforbrug en ekstra tanke i løbet af hverdagen. Det er i høj grad også din sparegris. Der er nemlig anseelige beløb at spare, hvis du er opmærksom på dit energiforbrug og –behov. Herunder deler vi en række gode råd til, hvordan du kan reducere din brug af energi og dermed spare dig selv og miljøet for unødvendig belastning.
Gennemgå dit hjems elløsninger
Særligt i gamle bygninger og hus er elløsningerne ikke altid de mest hensigtsmæssige i forhold til at spare på strømmen. Det kan være slidte ledninger, gamle pærer eller fjernsyn, der mest af alt ligner noget fra en anden tidsalder. I dette tilfælde kan det være en rigtig god idé at gennemgå de eksisterende løsninger og vurdere, om der er grundlag for at skifte dem ud med nogle mere moderne af slagsen. Det kan virke som en bet nu og her, men ikke desto mindre kan det være en givtig investering, der over en årrække sparer dig for mange penge, som du i stedet kan bruge på noget andet.
Hvordan opvarmer du dit hus?
Opvarmning er også energi. Vi anbefaler selvfølgelig ikke, at du skal fryse, men nogle varmeløsninger er bare smartere og billigere end andre. En ting, der er helt sikkert, er, at en dårlig isolering, som betyder, at du ender med at fyre for fuglene, ikke gør noget godt for nogen. Der findes en lang række hjemmesider, hvor du kan undersøge, hvad den mest hensigtsmæssige opvarmning af din bolig er. Sidder du i et gammelt hus, er der desværre sandsynlighed for, at din isolering ikke lever op til nutidens krav, og det kan være en dyr fornøjelse. I så fald bør du overveje at få en professionel til at kigge forbi og undersøge, hvorvidt det kan betale sig at gøre noget.
Overvej bæredygtige løsninger
Mange husejere er hoppet med på bæredygtige løsninger som solcellepaneler, og det er ikke for alles vedkommende udelukkende grønne aspekter, der lokker. Det er såmænd i lige så høj grad udsigten til en økonomisk gevinst. Tidligere tilskudsordninger har selvfølgelig bidraget til at gøre investeringen attraktiv, men kigger man over en længere årrække, er pengene til opsætning, installering og lignende pludselig godt givet ud – både i forhold til klimaregnskabet og ikke mindst dit eget budget. Teknologien udvikles i øjeblikket med lynets hast, hvorfor der hele tiden kommer nye løsninger på markedet, så det er blot med at holde øje – så længe det ikke ender med, at du bare sidder på hænderne og venter på vidunderløsningen. I så fald kommer du desværre til at vente længe, og inden du har set dig om, er der gået 10-20 år, og udsigten til besparelser kan være dårligere, fordi teknologien til den tid måske har overhalet dig. Se flere muligheder for at spare penge på lånet.dk