Nye vinduer er med til at isolere dit hus, så du gør dit hjem mere behageligt at opholde sig i, samtidig med at du både sparer penge og miljøet for unødvendig CO2-udslip. Men er det altid en god investering at få nye vinduer?
Hvis du er træt af, at du kan mærke, at det trækker ind gennem dine vinduer, når du sidder i sofaen, eller hvis du bare ønsker at skære ned på dit varmeforbrug, kan det være en god idé at få udskiftet vinduer.
Æstetisk grundlag for udskiftning vil ikke spare dig penge
Det gør sig dog udelukkende gældende, hvis de vinduer du på nuværende tidspunkt har i din bolig ikke er energivenlige. Hvis der udelukkende er tale om, at du vil højne din boligs æstetik ved at skifte vinduerne, kan det være en stor udgift.
Har du derimod vinduer, der ikke er energivenlige, vil du kunne spare mange penge hvert år ved at skifte dem ud. Samtidig gør du noget godt for miljøet, da du udleder mindre CO2, hvis dit hus er ordentligt isoleret.
Reducér dit varmeudslip med op til 30 procent
Dit hus vil typisk have vinduer, der ikke er energivenlige, hvis det er bygget før 70’erne, og de ikke er blevet udskiftet siden. Det skyldes, at der i dag er langt strengere krav til isoleringsevnen på nybyggede huse. Det betyder, at du typisk kan spare mange penge, hvis dit hus er opført i førnævnte periode.
Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at de fleste huse, der er opført i denne periode, kan reducere deres varmeudslip med helt op til 30 % blot ved at skifte til et mere energivenligt alternativ.
I praksis betyder det, at du kan skære næsten en tredjedel af din varmeregning fra, hvis du får vinduerne skiftet. Det vil i mange tilfælde være en god idé, og du bør derfor se det som en investering. Har du ikke råd til til at skifte vinduerne, kan det i visse tilfælde betale sig at låne til det. Du kan flere steder få glæde af rentefri finansiering af vinduer, så du kan komme i gang med at spare allerede i dag.
Sådan vurderer du, om du skal have skiftet vinduer
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine vinduer bør blive udskiftet, kan du selv undersøge deres isoleringsevne. Typisk vil det være, hvis du kan mærke, at det trækker i dit hjem. Det kan også være, at du har punkterede vinduer, der ikke alene ødelægger vinduernes æstetiske evne, men også har en ringere evne til at isolere.
Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte den lokale glarmester, som hurtigt vil kunne vurdere, om dine vinduer skal skiftes, ligesom du hurtigt vil kunne få svar på, hvor stor en besparelse du kan forvente på din varmeregning.