Energibesparelsesforslag kan reducere CO2-udledningen med 149.000 ton
På baggrund af initiativet ”En mere robust energimærkningsordning for bygninger” arbejder Energistyrelsen intensivt på at udvikle og forbedre energimærkningsordningen. Initiativet skal være med til at sikre, at bygningsejere modtager de rigtige energimærkninger, som på rentabel vis kan være med til at reducere CO2-udledningen.
Hvad er energimærkning af en bygning?
Et energimærke er lovpligtigt, når man vil sælge bolig. Energimærkningen oplyser bygningens energiforbrug på energimærkningsskalaen og kan betragtes som en form for varedeklaration, da man kan sammenligne bygningens energiforbrug med andre bygningers energiforbrug i forbindelse med salg eller udlejning. Med energimærkningen kan eventuelle købere eller lejere af din bolig se de energimæssige udgifter ved at købe eller leje boligen. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på, hvilke forbedringer man kan foretage i ens bygning for at gøre den mere attraktiv for købere eller lejere.
Energimærkningsskalaen
Energistyrelsen har fastlagt nogle retningslinjer for udregningen af bygningers energimærkning og ud fra denne beregning, bliver den pågældende bygning placeret i en energimærkningsklasse. Energimærkningsklasserne går på en skala fra A til G, hvor A er den bedste placering, og G er den dårligste. Energimærket er baseret på et beregnet standardforbrug, men det faktiske forbrug vil altid afhænge af beboernes forbrug, da folk forbruger forskelligt som eksempelvis ved forbrug af varme – nogle sparer, mens andre ikke har noget imod at skrue helt op for varmen med åbne vinduer i hele huset.
Rentable energibesparelsesforslag
Energistyrelsens energimærkningsrapporter indeholder rentable energibesparelsesforslag. Energibesparelsesforslagene opstiller mulige forbedringer til bygningen, som kan være med til at spare på energien på rentabel vis. Forslagene opstiller alt fra hvor meget energi, der kan spares, til hvilke besparelser, der kan opnås ved at gennemføre forbedringerne. Energistyrelsen er kommet frem til en status på energimærkningsordningen for bygninger, og alt tyder på, at hvis energibesparelsesforslagene efterleves, vil det være muligt at reducere CO2-udledningen med 149.000 ton. Dette svarer til svimlende 22.000 danskeres gennemsnitlige årlige CO2-udledning.
Kvalitetskontrol skal sikre korrekt registrering
Energistyrelsen går tilfældige energimærkninger efter i sømmene hvert år ved at sende en energikonsulent ud til bygningerne for at kontrollere, om der skulle være nogle afvigelser. Kvalitetskontrollen har vist, at der er sket en fremgang ift. korrekt registrering af energimærkninger af nybyggeri siden 2018, men at der dog fortsat er flere korrekte registreringer af energimærkninger af eksisterende bygninger. 77 % af energimærkningerne for eksisterende bygninger i 2018 var registreret korrekt ifølge kvalitetsrapporten. Forskellen i antallet af korrekte registreringer har medført, at Energistyrelsen i 2019 vil føre målrettet tilsyn med registreringen af energimærkninger af nybyggeri.
Læs også Hvad koster 1 kWh?